Målet med Himmelhaven

Sikring af Ordrupgaards franske samling

Med tilføjelsen af Zaha Hadids tilbygning i 2005 fik Ordrupgaard mulighed for at holde store internationale særudstillinger som Van Gogh, Gauguin, Bernard. Dramaet i Arles (2014) og Nordens største Monet-udstilling i 2016. I 2017 udvider Ordrupgaard igen – denne gang for at sikre bevarelsen af museets kostbare samling af impressionistiske værker.

Målet med Himmelhaven er at give Ordrupgaards franske samling optimale betingelser, sådan at museet også kan udstille de sarte pasteller af blandt andre Edgar Degas, som i øjeblikket ikke kan opleves af offentligheden. Med Himmelhaven ønsker Ordrupgaard at give sine besøgende mere glæde af hele museets permanente samling, som tæller navne som Monet, Manet, Gauguin, Renoir, Courbet, Morisot m.fl.

KATEGORI
Himmelhaven tilbygning