Ordrupgaard som museum

Fra åbningen i 1918 var den franske samling tilgængelig for publikum en gang, og i sommerhalvåret to gange, om ugen. Et af Wilhelm Hansens visionære mål var at udbrede kendskabet til fransk kunst i Danmark.
 
I forbindelse med Landmandsbankens krak i 1922 og frasalget af en del af samlingen, valgte Wilhelm og Henny Hansen kun at åbne samlingen for interesserede efter aftale og i enkelte perioder med fast åbningsdag. Ved Henny Hansens død i 1951 viste det sig, at hun i henhold til parrets oprindelige, generøse tanke, havde testamenteret samlingen, boligen og parken til den danske stat, mod at den blev offentligt tilgængelig.
 
I 1953 åbnede Ordrupgaard som statsligt kunstmuseum.
 
På billedet ses Wilhelm Hansen ved indvielsen af Jean Gauguins fontæne Havmand og havfrue på sin 60 års fødselsdag i 1928.

KATEGORI
Wilhelm Hansen