Hammershøi: De Høje Vinduer

Vilhelm Hammershøi (1864-1916): De høje vinduer

Olie på lærred | 64,5 x 52 cm | 1913

 

Som titlen angiver, er det de høje vinduer, der er billedets hovedmotiv. Med de korte, pletvis påsatte penselstrøg som bygge- sten skaber han et forfinet samspil mellem matte og mere skinnende, lysmættede flader i vinduesglassene. Billedet er et eksempel på, hvordan Hammershøi med sin evne til at udnytte de små penselstrøgs effekt i sine lysskildinger fremmaner en poetisk stemning, der også får en længselsfuld og melankolsk karakter i kraft af den rygvendte figur, der kigger ud af vinduet. I lighed med romantikkens malere anvendte Hammershøi vinduesmotivet til at markere tærsklen mellem ude og inde, det nære og fjerne. Derfor det nærliggende også at tolke motivet her som et symbol på længsler og drømme.

Karakteristik

Vilhelm Hammershøi var den sidste store maler inden for den danske 1800-tals kunst. Han malede på baggrund af en moderne erfaring, men hans maleri brød aldrig med de grundlæggende regler, der havde dannet udgangspunkt for Guldalderkunstens billeder. Hans værk fremstår derfor med en særegen og markant karakter, der på én gang udtrykker hans selvstændige kunstneriske temperament og samtidig en længsel efter den gyldne tidsalder, hvis fundament var lagt i ruiner.

I 1898 flyttede Hammershøi med sin hustru Ida ind i Strandgade 30, hvor de boede til 1909. Den intime, kunstneriske tilknytning til det indre København gav hans kunst en ny retning. Hvor motivvalget før havde vekslet mellem figur- og landskabsmaleri, gjorde dette sted for alvor Hammershøi til interiørmaler. Stuerne blev hans stadige afsæt, og murenes og vinduernes grænse mod verden blev i næsten bogstavelig forstand baggrunden for hans maleri.

Se flere af Hammershøis værker på Kunstindeks Danmark.

Vilhelm Hammershøi. De høje vinduer. (1913). Inv.nr. 110 WH. Fotograf Anders Sune Berg
KATEGORI
Den danske samling