Gammelt og nyt

Tilbygning til Ordrupgaard

 

Den 30. august 2005 indviede Ordrupgaard museets markante tilbygning tegnet af arkitekt Zaha Hadid.

 

Zaha Hadids dekonstruktive tilbygning er føjet til Ordrupgaards oprindelige, klassicistiske bygning tegnet af arkitekt Gotfred Tvede og opført i årene 1916-1918 til Wilhelm Hansen og hans familie. Den gamle bygning levede ikke op til nutidens klima- og sikkerhedskrav.

 

Tilbygningen er på i alt 1.150 kvm og rummer syv udstillingsrum foruden foyer, café og foredragssal. De publikums-, klima- og sikkerhedsmæssige forhold er forbedret, således at Ordrupgaard kan præsentere særudstillinger af internationalt format.

 

At valget faldt på Zaha Hadid begrundede Kulturministeriets dommerkomité blandt andet således: Vinderforslaget “modstiller det eksisterende bygningsanlæg med en ligeværdighed, men samtidig også med en kontrasterende klarhed”.

 

Byggeriet er støttet økonomisk af:

Kulturministeriet

Augustinus Fonden

Fonden Realdania

KATEGORI
Zaha Hadids tilbygning