Anmeldelser

BØRSEN

Bente Scavenius

“Denne interessante historie om det kunstneriske og eksotiske møde mellem
Pissarro og Melby er blevet til en dybt interessant udstilling på Ordrupgaard,
som er skabt på baggrund af års forskningsarbejde af museets direktør Anne-
Birgitte Fonsmark.”

“Fra nær og fjern har hun samlet værker ind til udstillingen og  forsøgt at rede tråde ud vedrørende det exceptionelle samspil mellem de to kunstnere.”

JYLLANDS-POSTEN

Tom Jørgensen

“Det er Melbye, der står som den eksperimenterende fornyer og Pissarro som hans lærernemme elev. Det er kun, fordi den danske kunstner dør så tidligt, som han gør, at hans maleriske opdagelser ikke er blevet værdsat efter fortjeneste. Med denne spændende og anderledes udstilling vil Ordrupgaard gøre op med dette. Forhåbentligt til gavn for både Fritz Melbye, Camille Pissarro og for kunsthistorien som sådan.”

KRISTLIG DAGBLAD

Maj Misfeldt

“Udstillingen på Ordrupgaard er en saglig funderet kunsthistorisk udstilling, som kan opleves på flere niveauer og ud fra flere interesser.”

“Som besøgende bliver man inviteret til selv at undersøge, hvordan de to kunstnere griber de samme motiver an. Det er der egentligt noget befriende ved.”

WEEKENDAVISEN

Jacob Wamberg

“Giver man sig tid til fordybelse i de mange tegninger og mindre lærreder, røres der godt op i ens vaneforestillinger: Impressionismens popler har aner i vestindiske palmer, og forbindelsen katalyseres af en overset dansk guldaldermaler.”

VILLABYERNE

Susanne B. Gjedde

“Udstillingen er meget smukt og originalt kurateret. I hvert eneste rum mærker man historiens vingesus og bliver fanget ind af de mange fortællinger, der oprulles foran øjnene af en. Udstillingen skaber en interessant trekant mellem Danmark, Skt. Thomas og Paris og kan ses fra mange vinkler.”

“Der er noget for enhver smag uanset alder. Det kan simpelthen ikke gøres bedre, så derfor får udstillingen seks ud af seks stjerner.”

POLITIKEN

Mathias Krüger

“Interessant er det ikke desto mindre at se på de skitser og skildringer af folkelivet, som Pissarro og Melbye excellerer i, side om side. Men at dette blik for en ikkeidealisering, ikkeromantisering og ikkedramatisering af de mennesker, der tegnes og males, føres videre i impressionismen, gør ikke, at der med udstillingen ikke unægtelig er tale om en koloniudstilling.”

BERLINGSKE

Torben Welrup

“Udstillingen repræsenterer ny indsigt i mødet mellem de to kunstnere i Dansk Vestindien og giver en forståelse for hvordan Pissarro lærte at male og udviklede sit talent. Og ændrede kunsthistorien for den sags skyld. Efter Fritz Melbye i 1857 havde forladt Paris, fik Pissarro nye venner – Monet og Renoir for eksempel og på traditionens sikre grund begyndte Pissarro og hans kammerater at udvikle et nyt maleri – det impressionistiske.”

KATEGORI