Ordrupgaards ambassadører anbefaler

Monet
StineGoya1
Stine Goya, designer

“Monet udstillingen på Ordupgaard er en udsøgt fornøjelse – det var virkelig dejligt, at få lov at se de mange smukke værker live. De fleste malerier har jeg ikke tidligere oplevet, andet end i bøger. Monets brug af lys og skygge og deres indflydelse på farver er interessant – det frembringer de smukkeste pasteller, toner der ligger tæt op af mit eget farveunivers.”

Githa1
Ghita Nørby, skuespiller

“Alle, og jeg mener alle mennesker skal unde sig selv at tage ud på Ordrupgaard museet og se udstillingen. Det er så sjovt, det er så ubeskriveligt, både for voksne og børn.”

“Alle bli’r klogere og i et herligt humør!”

JørgenLeth1
Jørgen Leth, forfatter og filmmand

”Jeg er overvældet af Ordrupgaards Monet-udstilling – jeg syntes den er fantastisk! Det er jo ikke sådan at man kan vælge et værk man syntes er bedre end de andre. Man prøver at tage det til sig. Man oplever virkelig impressionismen, og en af de store mestre. Meget overældende. Jeg  kender mange af stederne i Normandiet og Étretat, Fécamp. Der har jeg været nede og lave fjernsyn sidste år til ’Mit Frankrig’-udsendelserne. Så det er sjovt at se.”

BESTILT OPTAGELSE TIL ORDRUPGAARD/ Mille Maria Nybo Steffen-Nielsen. Kronprinsesse Mary åbner Monet-udstilling. (Carsten Bundgaard/POLFOTO)
Ellen Hillingsø, Skuespiller

“Jeg glæder mig allerede til at gense Monet. Ud af impressionismen. Monets arbejde med det samme motiv, hans serier – om det er poplerne, katedralerne eller kornstakkene – appellerer stærkt til mig. Øjeblikket kan ikke fastfryses, det ændrer sig hele tiden, men hvert øjeblik bærer en sandhed i sig selv. Monets “overblik” er overvældende – næsten skræmmende. Hvordan har han, helt tæt på lærredet, kunnet overskue sine motiver? Farven hvid findes ikke hos Monet – hos Monet er farven hvid alle farver.”