Ordrupgaard lukker midlertidigt

I foråret 2018 tages det første spadestik til Ordrupgaards nye underjordiske tilbygning Himmelhaven. Den nye tilbygning skal huse Ordrupgaards fornemme samling af fransk kunst. Den omfattende byggeproces betyder, at museet lukker for besøgende i to år.

Store dele af gruspladsen foran museet skal graves op og afspærres, og det betyder at museet desværre ikke kan holde åbent i byggeperioden. Det gælder både den franske og den danske samling, samt Finn Juhls hus og Zaha Hadids tilbygning. Der kommer således ikke til at være nogen former for indendørs aktiviteter mens Himmelhaven opføres.

Gæster kan dog stadig besøge museets smukke Kunstpark, som indeholder fantastisk samtidskunst af blandt andet Jeppe Hein, Olafur Eliasson, Simon Starling og det nyeste skud på stammen Pinecone Pavilion  af den danske kunstnerduo Randi & Katrine.

Ordrupgaard genåbner i 2019 med nye udstillingssale. I 2018 fylder Ordrupgaard 100 år, og det skal fejres med spændende aktiviteter i Kunstparken. Jubilæumsprogrammet bliver offentliggjort i begyndelsen af 2018.