Modernisme

Modernisme

Modernisme er et overordnet begreb, der ikke betegner én bestemt stil, men bruges indenfor kunsthistorien som en epokebetegnelse for ismer og værker fra ca. 1840 til 1960’erne.

Et fragmentarisk verdensbillede

Modernismebegrebet indenfor billedkunsten knytter sig til modernitetens verdensbillede, der opstod i kølvandet på den enorme udvikling der skete i løbet af 1800-tallet: verdensbilledet blev mere fragmentarisk og kompliceret, og de forskellige politiske, ideologiske, religiøse og eksistentielle skred satte tydelige spor i kunsten.

Avantgarde efter avantgarde afløste hinanden med nye stilarter, der eksperimenterede med kunstens muligheder og nye motiver i en bevægelse væk fra det idealiserende, akademiske historiemaleri, der repræsenterede den gamle verdensorden. Endvidere blev den fotografiske teknik udviklet fra omkring 1840, og hermed blev der skabt et grundlag for en udvidelse af kunstbegrebet, der fik stor betydning for billedverdenen.

La vie moderne

Den franske forfatter Charles Baudelaire (1821-1867) var helt central i modernismen. Han indkredsede i sine tekster det, han kaldte “la vie moderne” – det moderne liv. Den grad af ´spleen´- dvs. livslede, der gennemsyrer hans tekster bliver et væsentligt træk ved modernismen. Der er hele tiden en opmærksomhed vendt mod den flertydige kunstighed og de ofte indviklede spil mellem mennesker, der kommer til udtryk i det moderne livs dagligdag.

Den prostituerede fremhæves gang på gang som en karakteristisk type for den moderne tid. Omkring denne nøglefigur kredser begreber som begæret, den spektakulære nydelse, forklædningen, skamløsheden, forfaldet, udstillingen af klasseforskelle, fascinationen blandet med fornedrelsen ved at sælge sig selv, fortrængningerne, kvinden som sexsymbol og manden som voyeur. Alle begreber, der er centrale for forståelsen af den komplekse moderne følelse.

Nuets flygtige skønhed

Baudelaire udråbte kunstneren Constantin Guys (1805-1892) som det moderne livs maler, fordi han mente, at Guys meget præcist fangede essensen af “nuets flygtige skønhed”. Guys kunne skildre den karakteristiske mandlige flanør, der elegant påklædt, begærligt og omflakkende indtog storbyen Paris via de nyanlagte, imponerende boulevarder. Og han kunne skildre dagliglivet på bordellerne og på værtshusene ligefremt, “ledet af naturen og tyranniseret af øjeblikket”, som Baudelaire skrev.

Essentiel for vor tids opfattelse af 1800-tallets billeder er Baudelaires bemærkning om samtidens selviscenesættende storbymennesker, set i et øjebliks klarsyn: “I virkeligheden er deres eksistens langt mere til glæde for betragteren, end den er for dem selv”.

Tvivlen som retning

Édouard Manet (1832-1883) er en af de kunstnere, der ofte bliver fremhævet for sit modernistiske maleri. Han var bl.a. mester i at male figurer, der ofte uforklarligt er stoppet midt i en handling. Disse figurer korresponderer med de beskrivelser af flanørens liv og den moderne følelse af spleen, som Baudelaire skrev om.

Malemåden er varieret sådan at dele af billedet er klart udpenslet, mens andre partier er bevidst diffust og skitseagtigt malet. Det ikke-idealiserende udtryk vakte opsigt i samtiden og efterlader– også i dag – beskueren med en undren og med en famlen efter en fortælling bag billedet. Centralt for modernismen videregiver maleriet et overordnet indtryk af, at tvivlen er blevet en retning i sig selv.

Modernisme på Ordrupgaard

Den franske samling på Ordrupgaard rummer mange billeder, der skildrer “det moderne liv”, malet af bl.a. Degas, Manet og Renoir.

 

Hør museumsdirektør Anne-Birgitte Fonsmark fortælle om Ordrupgaards franske samling.