Kunstpark Ordrupgaard åbnede med et brag

Der var liv og glade dage i Kunstpark Ordrupgaard da over 500 glade børn og voksne den 15. juni 2017 mødte op for at fejre indvielsen af Randi & Katrines værk Pinecone Pavilion.

Den danske kunstnerduo Randi & Katrine har i år skabt værket Pinecone Pavilion specielt til Ordrupgaard. Værket er en over fire meter høj grankogle, som kan findes i en lille lysning i Kunstparken.

For at fejre det nye værk havde Ordrupgaard arrangeret en festlig aften med masser af events – bl.a. kunne gæsterne opleve en performance ved den kendte performancekunstner Sophie Dupont, børnene kunne deltage i gratis kogleworkshop, der var kølig rosé, gratis balloner, musik og meget mere.

Aftenens dj var Ordrupgaards ambassadør Emma Leth.

Værket er støttet af 15. Juni Fonden
Produceret på Statens Værksteder for Kunst