Cat 125

Til september tages det første spadestik til Ordrupgaards nye underjordiske tilbygning Himmelhaven. Den omfattende byggeproces betyder, at museet lukker for besøgende i to år, men heldigvis skal Ordrupgaards fine samling af dansk kunst ikke samle støv. Denne internationalt anlagte vandreudstilling med Vilhelm Hammershøi og Ordrupgaards danske kunst i centrum vil kunne ses på danske og udenlandske museer i 2019.

Ordrupgaards grundlæggere Wilhelm og Henny Hansen er mest kendt for deres støtte til den franske kunst og deres store passion for impressionisme. Men en stor del af Ordrupgaards samling er også dansk kunst fra især århundrede skiftet. Wilhelm Hansen var en kunstmæcen også for danske kunstnere og kendte personligt en række berømte danske kunstnere som – af hvem mange også kom på Ordrupgaard. Hansen samlede passioneret på dansk kunst fra sin samtid og fyldte sine private stuer med Skovgaard, Eckersberg, L.A. Ring, Fynbomalere og Hammershøi.

Hammershøi og den danske kunst

Udstillingen Hammershøi and Danish art viser smukke nedslag i Ordrupgaards uovertrufne danske samling fra guldalderen og frem til Hammershøi på tærsklen til modernisme og et nyt billedsprog.  Udstillingen er ikke alene en samlingsudstilling, men også et stykke kunsthistorie, som viser en fantastisk billedlig udvikling over 100 år.

Fra J.T. Lundbyes romantiske guldaldernatur, med klare farver og dybe motiver til Theodor Phillipsens danske impressionisme med sanselig lys. Den specifikke udenlandske indflydelse som ses hos fynboernes farverige landskaber og L.A. Rings nedtonede og dystre realisme.

Udstillingen kulminerer med en perlerække Hammershøis tomme og tyste stuer – de smukke og melankolske universer, som har gjort ham til Danmarks måske mest kendte maler i udlandet.

Hammershøi and Danish art kan opleve på udvalgte museer fra den 23. februar 2019