30. september, GentofteNatten: Parisisk fête

Kom og fest på fransk, når Ordrupgaard i anledning af GentofteNatten 2016 forvandler museumscaféen til en swingende parisisk bistro.  
Med udgangspunkt i museets store særudstilling Monet. Ud af impressionismen, byder Ordrupgaard indenfor til en aften i Frankrigs tegn. Se Nordens største Monet-udstilling helt gratis fra kl. 18:30-20:00, og gå direkte videre i Café Ordrupgaard hvor tjenere iført striber serverer lækker fransk mad og et glas vin for kr. 150.

Er det ikke sulten, der plager, kan man nyde et glas vin i caféen, som fyldes med fransk-inspireret jazzmusik af de dygtige musikere Thor Backhausen på harmonika, Niels Vangkilde på guitar og Kristian Jørgensen på violin.

Bord kan reserveres på: info@cafeordrupgaard.dk