Din fødselsdato kan give fri entré til Dramaet i Arles

Din fødselsdato kan give fri entré til Dramaet i Arles

Deler du fødselsdag med Van Gogh, Gauguin eller Bernard? Så behøver du ikke betale entré for at se Ordrupgaards aktuelle udstilling Van Gogh, Gauguin, Bernard. Dramaet i Arles. Nu giver museet nemlig gratis entré til alle gæster, der er født samme dag som en af de tre verdensberømte malere. Kom du til verden enten 30. marts som Van Gogh, 7. juni som Gauguin eller 28. april som Bernard skal du altså huske pas eller sygesikringsbevis, hvis du besøger museet. Det særlige tilbud gælder resten af udstillingsperioden frem til 22. juni.