9. juli, sommerjazz med Jan Harbeck

Ordrupgaard åbner endnu engang dørene for saxofonisten Jan Harbeck og hans ensemble Jan Harbeck Quartet. 

Det er ikke rigtig sommer uden at saxofonisten Jan Harbeck har forvandlet Zaha Hadid-salen på Ordrupgaard til en svingende jazzklub og i år er ingen undtagelse.

Jan Harbeck Quartet spiller moderne akustisk jazz med et varmt, nærværende og personligt udtryk. Kvartetten spiller en blanding af Harbecks egne kompositioner og udvalgte jazzstandards af den mere sjældne art. Fælles for dem er dog, at den stærke melodi og den til tider melankolske dramatik er i centrum.

Jan Harbeck kan opleves den 9. juli kl. 15.00 i Zaha Hadid-salen. Billetter til koncerten er gratis, men resten af museet koster entré.

Arrangementet er støttet af Gentofte sommerjazz og Wilhelm Hansen Fonden