9. juli, Gamle lege. Legedag for børn og bedsteforældre

Genopdag sjove og spændende lege fra en svunden tid i Ordrupgaards smukke grønne omgivelser!

Vær med når vi får besøg af en professionel legeinstruktør fra Gerlev Legepark. Gerlev Legepark er et center for lege- og bevægelseskultur med kendskab til flere tusind års legekultur.

Dagen byder på både fælles og individuelle lege, og der vil være mulighed for at prøve kræfter med traditionelle spil fra hele Europa. Udover spillene sætter legeinstruktøren gang i en række sjove fælleslege, der helt sikkert bringer smilet frem og giver lidt sved på panden.

Da legedagen foregår i museets park er det også muligt at boltre sig på Kunstlegepladsen og parkens andre kunstværker.

Alle kan være med, uanset alder og fysisk formåen.

Kunstlegepladsen er støttet af Nordea-fonden.

 

Tidspunkt: Lørdag 9. juli. Kl. 13 – 16:30

Sted: Ordrupgaards park 

Pris: Arrangementet er gratis 

Tilmelding er ikke nødvendig

Mad og drikke kan købes i vores café, eller man kan medbringe egen picnickurv og tæppe.