17. april, tegne- og maleworkshop. pissarros atelier

Kom og lær at tegne og male kongepalmer og palmeblade inspireret af palme malerne Pissarro og Fritz Melbye, som lige nu kan ses i udstillingen Pissarro – Et møde på Skt. Thomas. I løbet af en hel eftermiddag vil workshoppens deltagere lære at bruge stencils, blande farver og bliver undervist i forskellige tegne/male teknikker.

Dagen starter i museets Foyer, med en omvisning i særudstillingen for at samle inspiration bland de mange smukke værker. Derefter arbejder vi i ’Pissarros værksted’, som i dagen anledning er flyttet til Ordrupgaards gamle Portnerbolig (det lille hvide hus ved indkørslen til Ordrupgaard).

Workshoppen henvender sig til bedsteforældre med børnebørn, forældre med børn og større børn som har lyst til at lære ny teknikker indenfor tegne- og malekunsten.

Oliver Abbey er kunstner og uddannet grafisk designer fra University of the Arts i London og Danmarks Designskole.

Workshoppen bliver afholdt torsdag den 17/4 kl. 13-16.30

Det koster 150 per deltager og billetter kan købes her

Prisen inkluderer entré til museet, kort omvisning, materialer, kaffe, the og saftevand.