11. januar: vurdering af L.A. Ring

Onsdag den 11. januar afholder Ordrupgaard, i samarbejde med auktionshuset Bruun Rasmussen, et helt unikt vurderingsarrangement. Her kan alle interesserede kunstejere af  malerier, tegninger og keramik af L.A. Ring få et møde med vurderingseksperter fra Bruun Rasmussen og få sat pris på kunstværkerne – helt gratis. Man er naturligvis meget velkommen til at medbringe ældre malerier og tegninger af andre relaterede kunstnere, da de fire vurderingseksperter alle er specialister i ældre kunst.

Auktionshuset Bruun Rasmussen er Danmarks førende eksperter inden for salg og vurdering af kunst. De følger nøje tidens tendenser og har altid fingeren på pulsen når det kommer efterspørgsel på auktionsmarkedet. I foråret arrangerer Bruun Rasmussen en temaauktion omkring L.A. Ring og derfor søger de værker af den danske kunstner. Til vurderingsdagen vil der således være mulighed for at indlevere sit værk til forårets auktioner. Men kun hvis man ønsker at sælge.

Samtidig er vurderingsdagen en skøn mulighed for se Ordrupgaards udstilling L.A. Ring mellem lys og mørke og få sat sit kunstværk i kontekst.

Hvor Ordrupgaard

Hvornår 11. januar 2017, kl. 15-18

Hvor meget adgang til vurderingsarrangementet er gratis, billetpriser til udstillingen kan ses her